Fadølsanlæg
Startside Recepter Fadølsanlæg Handel Brygning Teknik Råvarer

 

Startside

Fadøl

Fadøl foretrækkes af mange hjemmebryggere frem for flasker fordi:

bullet

Flasker er besværlige at rense

bullet

Flasker er svære at fylde under tryk

bullet

Flaskegæring giver bundfald i flasken

Alle disse forhold kan undgås ved fadøl.

For det første skal der kun renses ét fad i stedet for 40 stk. ½-liter flasker, og det er stort set samme arbejde at rense en flaske som at rense et fad.

For det andet er det svært at fylde det færdige øl på flasker under tryk. Det kan lade sig gøre, men det kræver under alle forhold et fadølsanlæg ! Så vi "undgår" ikke fadølsanlægget

For det tredje undgår vi gæring for at skabe tryk og skum. Det skal forklares. Efter gæringen i en gæringsbeholder er der ikke tryk på øllet. Det skyldes, at gæringsbeholderen foroven blot har et vandfyldt gæringsrør til at holde luften fra at trænge ind, og tillader kuldioxiden at komme ud. Færdig-gæret øl er derfor fladt (uden bobler og skum).

Som nybegynder kan man få skum påved at komme øllet på flasker og tilsætte nogle få gram sukker per flaske, hvorefter flasken proppes til. Gæringen, der var sluttet - fordi alt sukkeret var spist - vil nu begynde igen og danne kulsyre og dermed tryk i flasken. Samtidigt dannes også et bundfald af gær i flasken. Når øllet skal drikkes, skal det hældes forsigtigt op af en gang, for ikke at få bundfaldet med, og man kan ikke drikke det som en håndbajer. Desuden skal det sidste i flasken kasseres. Øllet vil også ofte have en smag - gærsmag - som ikke alle kan lide.

Karbonatisering på fad

Når vi karbonatiserer på fad, kommer vi det flade øl på en trykbeholder og sætter den under kulsyretryk fra en kulsyreflaske. Vi tilsætter ikke sukker og starter ikke gæringen igen.

NOTE: Man kunne godt komme øllet på trykbeholder, tilsætte sukker og lade gæringen starte igen og bygge et tryk op. Hvis vi blot ikke tapper fra bunden (se senere) kan bundfaldet undgås, hvis vi vel og mærke ikke ryster fadet. Sådan gjorde man i gamle dage på fx træ-tønder, men det er næppe smart, hvis man har en trykflaske. Jeg har kun prøvet denne metode på små 5-liters beholdere (du ved de små party-fade man kan købe for 100 kr med udenlandsk øl)

Kulsyren vil nu løbe fra trykflasken gennem trykregulatoren til til øl-fadet og samle sig over det flade øl. I løbet af en uges tid, vil kulsyren være trængt ned i væsken, og øllet er klart. Processen går hurtigere, hvis trykbeholderen rystes jævnligt, og hvis den er kold (ca. 5 grader) fx stående i et gammelt køleskab.

Man kan i forskellige bøger og opskrifter se, hvilket tryk de forskellige øltyper skal have og hvorledes sammenhængen mellem tryk og temperatur er for kulsyres opløselighed i vand (øl).

Øl-

Der er flere typer ølfade. Her skal kun omtales tre typer:

bullet

De almindelige fadøl-ankre fra fx Carlsberg

bullet

Cornelius-tønder

bullet

Party-fade

bullet

Sodavandsflasker

De almindelige fadølstønder fra Tuborg med kedeligt fadøl, der kendes så godt fra svendegilder og julefrokoster kan sagtens anvendes, men de har en meget lille åbning i toppen, der gør dem svære at rense uden specialudstyr. Derfor frarådes de til øs hjemmebryggere.

Cornelius-tønder er oprindeligt udviklet til sodavand på restauranter - fx Cola. I dag leveres Cola som et koncentrat, der tilsættes hvid-vand. Der er derfor mange gamle Cornelius-tønder i omløb. De er fine til hjemmebryggeren, fordi de har et stort låg, der kan fjernes, således at man kan få en arm ned i tønden og rense ud. En kvindearm, en kontorarm eller en barnearm anbefales. En arm på en murerarbejdsmand er for fed.

De findes i 10 og 19 liters udgave, men de små er svære at få fat på. De kan dog købes som nye for ca. 600 kr.

En Cornelius-tønde er af rustfrit stål og cylindrisk med buet top og bund (som en almindelig lodret stående tryktank). Foroven er udover et par håndtag to ventiler - én til kulsyre ind - og én til øl ud. Desuden er der det store centrale demonterbare låg, som er forsynet med en sikkerhedsventil i midten.

NOTE: De almindelige fadølstønder har kun én kobling i midten. Denne indeholder imidlertid to slanger - én til kuldioxid og én til øl.

Kulsyre-ventilen fortsætter nogle få centimeter ned i Cornelius-tønden, hvor der ikke er øl. Øl-ventilen går ned til tøndens bund. Herved kan Cornelius-tønden tømmes helt. Nogle skærer røret af nogle centimeter over bunden for at undgå bundfald. Gør man ikke det, vil det første øl der tappes efter en længere pause indeholde lidt bundfald, men de næste krus er helt fine - så der er en smagssag.

Partyfade er fine med et indhold på 5 liter. De er forsynet med en lille hane i bunden og en ventil i toppen. Man kan også købe dem tomme uden hanen - de koster 50 kr. Derfor kan det bedre svare sig, at købe en  fyldt - fx med Grolsch - til 100 kr, og så tømme den! Den tømte tønde skal have fjernet topventilen, men man skal passe på ikke at skade metallet. Tønden skylles godt og tømmes fuldstændigt. Husk også at rense hanen. Man kan købe nye topventiler (fx hos Lund, se ). Der kan fås ventiler med og uden en sikkerhedsventil. Jeg har haft en tønde, der var ved at eksplodere - så!!

I midten af ventilen er en gummi-dims, der med et specielt aftapningsudstyr kan trykkes ned. Så har man et mini-fadølsanlæg. Der kan også sættes mere kulsyre-tryk på med små CO2 flasker. Se også . På billedet nedenfor vi ser hvordan.

Endelig kan man hos Lund, se købe nogle propper til almindelige store sodavands-plast-flasker. Disse flasker kan hermed bruges som små fadølsanlæg. Godt nok er man nødt til at drikke hele indholdet efter åbning, men dette problem er til at leve med.